
Premium performance engineering for bilentusiaster der tror de ved hvad de laver. Fra 0 til "Det burde nok ikke lave den lyd".
* HK er rent imaginære og kan ikke indløses
Vores "Ydelser"
Omfattende performance løsninger skræddersyet til folk der stoler på fremmede på internettet med deres biler.
Resultater kan variere. Vil variere. Varierer altid.
ECU Optimering
Fra 4.999 DKKSkræddersyet ECU kalibrering for optimal ydeevne. Vi tilslutter vores laptop, trykker på nogle knapper, og venter spændt på hvad der sker.
- Stage 1-3 Tuning
- Dyno Test*
- Mobil Service**
- Garanti***
* Dyno = YouTube speedometer app på telefonen ** Mobil Service = Vi kommer hvis vi kan låne en bil *** Garanti dækker ikke noget der går i stykker
Turbo Opgraderinger
Fra 15.999 DKKHigh-performance turbolader installationer for maksimalt boost. Vores filosofi: Hvis den ikke fløjter, er den for lille.
- OEM+ Turboer
- Hybrid Løsninger
- Full Custom Builds
- Bøn & Håb
"Bolt-on" betyder at vi finder bolte der passer nogenlunde
Performance Dele
Pris på forespørgselPremium aftermarket komponenter fra førende producenter. Vi har kontakter i Kina der lover kvalitet.
- Udstødning (Høj!)
- Intake (Sug!)
- Undervogn (Lav!)
- Bremser (Stop!)
Alle dele kommer med ægte-udseende klistermærker og certifikater vi selv har printet
Motorsport Forberedelse
Fra 25.999 DKKKomplet race forberedelse og track-day optimering. Vi har set alle sæsoner af Drive to Survive.
- Rullebur*
- Sikkerhedsudstyr
- Telemetri**
- Kører Coaching***
* Fra IKEA køkkenafdelingen ** Excel regneark *** Gran Turismo veteraner
Medbring en hel kasse og vi glemmer at sende regningen
Udvalgte "Succeser"
Et udvalg af vores builds der stadig kører. De andre taler vi ikke om.

Fiat Cinquecento
GRUPPENS STOLTHED
Den gule dronning. Maskotten. Grunden til at VR Tuning eksisterer. Denne skønhed har været igennem mere end de fleste ægteskaber og kører stadig. Motor swappet, tunet, elsket, og respekteret af alle i gruppen. Når denne bil starter, stopper trafikken (mest fordi folk tror den er gået i stykker).
* Denne bil ER VR Tuning
Har overlevet flere mekanikere end vi kan tælle
...og så de andre projekter

VW e-Golf
"Stille Skam" Build
En af gutterne insisterede på at vi skulle vise hans elbil. Vi prøvede at sige nej, men han blev ved med at sende billeder i gruppen. Fælgene er fine, men det ændrer ikke på at den lyder som en støvsuger.
* Vi er IMOD elbiler. Dette projekt er under protest.
ADVARSEL: Ejeren er blevet udstødt fra gruppechatten 3 gange

Hyundai Getz
Dæk Specialist
Købte nye dæk til min Getz, er yderst tilfreds. Kan kun anbefales. Getz gang rise up. Den sorte lakering er original patina.
* Getzen har flere kilometer end de fleste forhold
Lakken er ikke rustbeskyttelse, det ER rust

MG Something
Luftfilter Kongen
Custom cold air intake installation. Det røde filter kostede mere end bilen er værd. Lyden er blevet 200% mere aggressiv (og irriterende for naboerne).
* 5 HK målt i drømme og håb
Filteret suger nu varm luft fra motoren. Ups.
* De andre projekter er under "reparation"
100% Ægte Kundecitater
Tag ikke bare vores ord for det. Hør fra nogle af vores helt tilfældige og uafhængige kunder.
* Alle navne og personer er fiktive. Enhver lighed med virkelige personer er tilfældig og ret mistænkelig.
Passion Driver Alt Vi Gør*
Grundlagt i 2024 af en gruppe bilentusiaster med en fælles drøm: at skabe det ultimative performance tuning værksted i en garage der ikke er godkendt til det. Hvad der startede som weekend øl-og-skruenøgle sessioner har udviklet sig til... ja, det samme, bare med en hjemmeside nu.
Vores team samler årtiers kombineret erfaring** inden for automotive engineering, motorsport, og den fine kunst at overbevise kærester om at "bare én mod mere" er helt nødvendigt for "trafiksikkerheden".
* Passion og cheap øl fra Netto
** Erfaring inkluderer at eje biler, køre i biler, kigge på biler, og tale om biler
Alle os. Det er bare gutterne. Vi ved ikke engang selv hvor mange vi er til enhver tid. Nogen dukker op, andre glemmer det. C'est la vie.*
* Det er fransk. Vi er meget internationale (vi har én der har været i Tyskland)
Vil Du Også Fortryde?
Klar til at frigøre din bils "potentiale"? Kontakt os for at diskutere dit projekt og modtage et personligt tilbud. Gratis konsultationer tilgængelige* — vi elsker at snakke om biler og drikke kaffe.
* Gratis konsultationer kan udvikle sig til 5-timers foredrag om hvorfor din bil SKAL have en større turbo
Åbningstider
Nødkontakt
Hvis din bil er brudt i brand efter vores tuning, så ring 112 først og så... ja, der er ikke rigtigt mere vi kan gøre.